Navigate Up
Sign In
 
 

Bag om Pengeuge

Finans Danmark står bag initiativet, og har bedt Danmarks Matematiklærerforening om at udarbejde det officielle undervisningsmateriale.

Formålet med Pengeugen er at højne børn og unges finansielle forståelse gennem undervisning i privatøkonomi. Forbrugerrådet Tænk og Finansforbundet bakker sammen med Danmarks Matematiklærerforening op om formålet.

Pengeugen sætter fokus på undervisning i privatøkonomi i grundskolens ældste klasser (7.-9. klasse). Alle skoler, klasser og lærere kan være med og anvende det undervisningsmateriale, der er udviklet særligt til Pengeugen. Man kan også være med uden at bruge undervisningsmaterialet, og i stedet anvende nogle af de øvrige materialer.

Under Pengeuge er der mulighed for gæsteundervisning fra den lokale bank. Al gæsteundervisning skal følge de officielle retningslinjer, der understreger, at formålet er uddannelsesmæssigt, og at der ikke må være virksomhedslogoer til stede.

Alle landets matematiklærere opfordres til at tage del i Pengeuge ved at anvende Pengeugens undervisningsmateriale eller dele af det øvrige materiale, der er samlet her på hjemmesiden. 

Danmarks første ”Pengeuge” fandt sted i marts 2014.

​Samarbejdspartnere

Organisationer der støtter formålet med Pengeuge:

FinansDanmark-midlertidig.png



Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her