Navigate Up
Sign In
Elever
 
 

Sikker handel på nettet

 
 
Sikker handel på nettet
Brug din sunde fornuft, når du handler på nettet – eller end som Tobias
 

​Engang kiggede Tobias kun efter prisen, når han ledte efter seje sko eller en ny, fed gadget på nettet. I dag ved han, at man lige skal slå fornuften til, før man taster betalingsoplysningerne ind og trykker køb.  

Det har aldrig været nemmere at handle online. 96% af unge mellem 15 og 19 år har købt noget på nettet, men næsten halvdelen af dem har oplevet, at noget gik galt i forbindelse med deres køb.
 

Vær opmærksom på faresignaler

I filmen ser vi, hvordan Tobias går på jagt efter den laveste pris og glemmer sin sunde fornuft. Hvis Tobias havde opdaget, at webshoppen ikke var anerkendt i Danmark, eller havde han læst de mange advarsler mod den på nettet, ville situationen måske have set anderledes ud.
 

Hvad kan jeg gøre for ikke at blive snydt?

Gå ind på den danske certificeringsordning for webshops, emaerket.dk, for at se, om din hjemmeside er sikker at handle på. Mange hjemmesider vil også skrive, at de har E-mærket, så hold også øje med det.
 
En anden god hjemmeside er trustpilot.dk, hvor du kan læse brugeranmeldelser og se andres vurderinger. Så ved du, om hjemmesiden er troværdig eller ej. Lidt ligesom at spise på en restaurant med en sur smiley. Det har man sjældent lyst til.
 
Del via vores Facebookside dine erfaringer med at handle på nettet:
 
 
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her